Anne Kamille Ahlefeldt
Anne Kamille har i mere end 25 år støttet mennesker i at finde hjem til sig selv.
Hun har gennem årene udviklet sin egen tilgang, som hun kalder Hjertebevidsthed.
Hjertebevidsthedsterapiens udgangspunkt er et møde, der støtter klienten i at genkende den indre værensgrund af ubetinget kærlighed.
I kontakt med den ubetingede kærlighed, er der ikke noget du skal præstere.
Transformationen sker af sig selv indefra, når du forbinder dig med “dit indre hjem”. I alt sin enkelhed handler det om at have forståelse for, og acceptere det, der er i dig, i dine relationer og i din omverden.
Anne Kamille søger at kombinere viden om menneskets psykologiske udvikling med gammel visdom om energisystemet og den nyeste forskning indenfor neurovidenskab.
Hun er særlig optaget af det førsproglige, det formløse, det intuitive, det, der kun kan opdages ved at søge indad i stilhed – gennem en sanset erfaring. Det er et sted, vi kan vende tilbage til, når vi er kommet væk fra os selv.
Anne Kamille er aut. psykolog og har en 5-årig psykoterapeutisk uddannelse samt en efteruddannelse i kropsterapi (Vegetoterapi). Siden har hun taget uddannelse i Theosis Healing, med healeren som Instrument, samt en uddannelse i Aura Soma, som er en farve- og frekvensterapi. I 2023 afsluttede hun en uddannelse i Meditation & Spiritual Life Coaching fra New Humanity Academy.
Anne Kamille har siden år 2000 haft en spirituel praksis og var i mange år forbundet med et Sufi meditationsfælleskab.
Hun har været leder af og har organiseret utallige kurser og supervisionsgrupper.
Anne Kamille holder løbende retreats i Danmark.
House of Being
Uddannelsen bliver holdt i House of Being, som er en tolænget gård med havet som nabo.
Vi har gennem de sidste 15 år haft utallige retreats og kurser og har med årene skabt et space af ro, livfuldhed, kreativitet, farver, næring og frihed.
Under hvert uddannelsemodul vil der være økologisk vegetarisk-vegansk frokost, der nærer alle sanser og støtter din proces.